Moderne København (2000–)
Bjarke Ingels
1974– · Arkitekt — 'Yes is more' og hedonistisk bæredygtighed
Bidrag
Havnebadet ved Islands Brygge (2003), 8-tallet (2010), Superkilen (2012), Amager Bakke/CopenHill (2019). Ingels' filosofi 'Yes is more' insisterer på at arkitektur kan løse modsatrettede krav samtidigt — bolig OG cykelbane, skibakke OG forbrændingsanlæg, park OG multikulturelt mødested. Han globaliserede København som arkitekturmærke.
Du bruger det hver dag
Islands Brygge Havnebad — du svømmer i havnen midt i byen. 8-tallets cykelbane der snor sig op til 10. sal. CopenHill hvor du kan stå på ski på et forbrændingsanlæg. Bjarke Ingels gør ting der lyder umulige og bygger dem alligevel.
Beslutninger
- •Byggede havnebad i Islands Brygge — demonstrerede at havnen tilhører borgerne
- •Formede 8-tallet som cykelbane + bolig + erhverv i én sammenhængende struktur
- •Designede Superkilen med input fra 57 nationaliteter — integration som fysisk design
- •Placerede en skibakke på Amager Bakke — forbrændingsanlæg som rekreation
- •Formulerede 'Yes is more' — afviste at arkitektur skal vælge mellem modsatrettede krav
Biografi
Bjarke Ingels blev født i 1974 i København og uddannede sig på Kunstakademiet og Escola Tècnica Superior d'Arquitectura i Barcelona. I 2005 grundlagde han BIG (Bjarke Ingels Group), der på under to årtier er vokset til et af verdens mest indflydelsesrige arkitektfirmaer.
Hans tidligste københavnske projekt var Havnebadet ved Islands Brygge (2003, i samarbejde med JDS/PLOT) — et offentligt udendørs svømmebasssin direkte i havnebassinet. Idéen var simpel men radikal: havnen er ren nok til at svømme i, så lad folk svømme. Det blev symbolet på Københavns transformation fra industrihavn til rekreativt byrum.
8-tallet (2010) i Ørestad var BIG's gennembrud som boligarkitekter. En massiv boligblok (475 lejligheder) formet som tallet 8, med en cykelbane der snor sig fra gadeniveau til 10. sal. Det var 'Yes is more'-filosofien i praksis: bolig OG offentlig infrastruktur OG ikonisk form — alt på én gang.
Superkilen (2012) i Nørrebro var et samarbejde med Topotek1 og Superflex — en bypark designet sammen med kvarterets 57 nationaliteter. Bænke fra Brasilien, gynger fra Irak, lygtepæler fra Japan. Rød plads, sort plads, grøn plads. Det var integration som fysisk design.
CopenHill/Amager Bakke (2019) er måske det mest Ingels-agtige projekt: et forbrændingsanlæg med en skibakke på taget. Affald bliver til energi MENS borgerne står på ski. Det er absurd, det er genialt, og det virker. Ingels har gjort København til en arkitektonisk legeplads hvor intet er umuligt — og verden har lagt mærke til det.