Tidslinjen
De beslutninger der formede København
1167
Absalon grundlægger København
Biskop Absalon bygger en borg på Slotsholmen og grundlægger den by der bliver København. Placeringen ved Øresund sikrer kontrol over handelen mellem Nordsøen og Østersøen.
Læs om personen →1417
København bliver hovedstad
Erik af Pommern gør København til rigets hovedstad. Byen overtager rollen fra Roskilde og begynder sin vækst som magtcentrum.
1617
Christian IV grundlægger Christianshavn
Byggekongen beordrer en ny bydel anlagt på hollandsk model med kanaler, grid-gader og voldanlæg. Johan Sems designer planen efter Amsterdam.
Læs om personen →1664
Kastellet bygges på ét år
Efter svenskernes storm på København designer den hollandske ingeniør Henrik Ruse Kastellet som et pentagram med fem bastioner og brede voldgrave. Fæstningen bygges på kun 12 måneder.
Læs om personen →1673
Nyhavn graves af krigsfanger
Svenske krigsfanger og danske soldater graver en 500 meter lang handelskanal fra havnen til Kongens Nytorv. Ghert Petersen designer det der bliver Københavns mest ikoniske sted.
Læs om personen →1711
Pesten dræber en tredjedel af København
Den sidste store pestepidemi rammer København. Omkring 22.000 dør ud af 60.000 — en tredjedel af byens befolkning. Fanger løslades for at grave massegrave. Byen er udmattet inden den overhovedet når 1700-tallets katastrofer.
1728
Den store brand
Næsten halvdelen af København brænder ned. 47% af byen ødelægges. Genopbygningen giver mulighed for bredere gader og mere orden i byplanen.
1795
Anden store brand
Endnu en storbrand rammer byen. Christiansborg Slot brænder, og store dele af det centrale København skal genopbygges igen.
1807
Englændernes bombardement
Den britiske flåde bombarderer København i tre dage. Vor Frue Kirke og hundredvis af huse ødelægges. Byen ligger i ruiner for tredje gang på 80 år. C.F. Hansen genopbygger.
Læs om personen →1853
Koleraepidemien dræber 4.737
Kolera rammer det overbefolkede København. Næsten 5.000 dør. Katastrofen afslører byens elendige sanitære forhold og udløser krav om moderne infrastruktur.
Læs om personen →1857
Colding bliver stadsbyingeniør
Ludvig August Colding udnævnes til Københavns stadsbyingeniør og begynder arbejdet med kloaksystem, vandforsyning og gasbelysning. Et 30-årigt infrastrukturprojekt starter.
Læs om personen →1864
Holmens Kanal fyldes op
Kanalen der var degenereret til åben kloak og rotterede fyldes endeligt op efter koleraen. Den nye gade bliver den første i København med fortove og husnumre. I dag er det bare et gadenavn.
1867
Voldene falder
Demarkationslinjen ophæves og Københavns volde sløjfes. Byen kan for første gang siden middelalderen vokse frit ud over sine grænser. Broerne og Frederiksberg bebygges.
1875
Carlsberg Laboratoriet grundlægges
J.C. Jacobsen grundlægger Carlsberg Laboratoriet. Otte år senere isolerer Emil Christian Hansen ren gær der revolutionerer al brygning på jorden. Jacobsen giver gæren væk gratis.
Læs om personen →1934
S-toget åbner
Det første S-tog kører fra Hovedbanegården til Klampenborg. Den nye jernbane muliggør forstadsudvikling langs faste linjer — fundamentet for Fingerplanen.
1947
Fingerplanen tegnes
Peter Bredsdorff tegner Fingerplanen ved Egnsplankontoret. Storkøbenhavn skal vokse langs S-togslinjerne som fingre med grønne kiler imellem. Planen definerer byens struktur for evigt.
Læs om personen →1958
Søringen godkendes — motorvej langs Søerne
Københavns Borgerrepræsentation godkender en 10-12 sporet motorvej langs Søernes østside. City Plan Vest vil bulldoze Vesterbro. Folketinget godkender i 1964. Bygningerne begynder at falde.
1962
Strøget lukkes for biler
Den 17. november gør Alfred Wassard Strøget bilfrit — Europas første permanente gågade. Dødstrusler, protester og profetier om økonomisk ruin. Det bliver en triumf.
Læs om personen →1971
Ingrid Gehl udgiver 'Bo-Miljø'
Ingrid Gehls banebrydende afhandling kobler psykologi og arkitektur. Samme år udgiver Jan Gehl 'Livet mellem husene'. Den menneskevenlige by-bevægelse er født.
Læs om personen →1972
Bispeengbuen åbner under protest
Den første del af motorvejsnettet åbner: en hævet betonbro der skærer gennem Nørrebro. Demonstrationer og en bombetrussel møder indvielsen. Bilismens triumf — eller begyndelsen på dens fald.
1974
Motorvejen erklæres død
Trafikminister Jens Kampmann stopper Søringen i 1973. Alfred Wassard erklærer projektet officielt dødt den 13. juni 1974. Søerne, Vesterbro og Nørrebro er reddet. Cykelbyen er født.
Læs om personen →1992
Gågadenetværket når sin fulde form
Efter 30 års udvidelser er Københavns gågadenet nu Europas største sammenhængende fodgængerzone. 100.000 m² bilfrit byrum i centrum.
Læs om personen →2002
Metroen åbner
Københavns Metro åbner med automatiske førerløse tog. Det er den første store udvidelse af det kollektive transportsystem siden S-toget i 1934.
Læs om personen →2002
Havnebade åbner — København svømmer igen
Islands Brygge Havnebad åbner som Københavns første. Havnen der for syv år siden modtog kloakvand fra 93 overløb er nu ren nok til at svømme i. 125 millioner euro og 12 underjordiske bassiner forvandlede kloakken til badeanstalt.
Læs om personen →2019
Cityringen færdiggøres
Metroens Cityring åbner med 17 nye stationer. For første gang forbindes alle bydele i det indre København med hurtig, underjordisk transport.
Læs om personen →