Genopbygning (1750–1900)
Ferdinand Meldahl
1827–1908 · Arkitekt og direktør — Marmorkirkens fuldender
Bidrag
Fuldførte Marmorkirken (Frederikskirken) efter at den havde stået som en forladt skal i 120 år. Eigtved begyndte den i 1749, men projektet gik i stå da pengene slap op. Meldahl fandt en ny finansieringsmodel med industrialisten C.F. Tietgen og erstattede det dyre norske marmor med billigere kalksten — pragmatisk kompromis der reddede byens vigtigste ufuldendte monument.
Du bruger det hver dag
Marmorkirken — den kuppel der afslutter Frederiksgade-aksen fra Amalienborg til havnen. Den stod halvfærdig i over et århundrede. Meldahl fik den bygget færdig i 1894. Uden ham var den stadig en ruin.
Beslutninger
- •Erstattede norsk marmor med kalksten — pragmatisk kompromis der muliggjorde fuldførelsen
- •Overbeviste C.F. Tietgen om privat finansiering af et offentligt monument
- •Ændrede Eigtveds plan ved at tilføje den karakteristiske kobberkuppel
- •Fuldførte kirken på kun 16 år (1878-1894) efter 120 års stilstand
- •Tilføjede kolonnaden der visuelt forbinder kirken med Frederiksgade-aksens perspektiv
Biografi
Ferdinand Meldahl blev født i 1827 i København og uddannede sig på Kunstakademiet, hvor han senere blev professor og direktør. Han var sin generations mest indflydelsesrige arkitekt — ikke nødvendigvis den mest talentfulde, men den mest politisk begavede og organisatorisk handlekraftige.
Hans store livsværk blev fuldførelsen af Frederikskirken (Marmorkirken). Eigtved havde designet kirken i 1749 som Frederiksstadens kronværk — en kæmpemæssig kuppelkirke i norsk marmor der skulle afslutte Frederiksgade-aksen. Men byggeriet var astronomisk dyrt. I 1770 stoppede det med kun fundamentet og søjlerne på plads. I 120 år stod ruinen som et monument over kongelig overambition.
Meldahl indgik et partnerskab med finansmanden C.F. Tietgen — Danmarks rigeste mand — der finansierede fuldførelsen privat. Prisen var et pragmatisk kompromis: det norske marmor blev erstattet af billigere dansk og norsk kalksten. Puristerne var oprørte, men Meldahl argumenterede at en færdig kirke i kalksten var bedre end en evig ruin i marmor.
Kirken stod færdig i 1894 med en af Nordeuropas største kupler — 31 meter i diameter, inspireret af Peterskirken i Rom. Meldahl ændrede også Eigtveds design ved at tilføje den karakteristiske kobber-kuppel og en kolonnade der åbnede bygningen mod Frederiksgade.
Meldahl var kontroversiel — autoritær, politisk, kompromisvillig. Men han fik ting gjort som ingen andre kunne. Marmorkirken var hans mest synlige bedrift, men han påvirkede også Kunstakademiets retning i årtier og uddannede en generation af arkitekter.