Menneskevenlig By (1960–2000)
Jens Kampmann
1937–2023 · Trafikminister — manden der stoppede motorvejen
Bidrag
Som trafikminister i 1973 stoppede Kampmann byggeriet af Søringen — en 10-12 sporet motorvej langs Københavns Søer. Beslutningen reddede Søerne, Vesterbro og Nørrebro fra nedrivning og banede vejen for den cykelby København er i dag. Den vigtigste beslutning der aldrig blev truffet — fordi Kampmann sagde nej.
Du bruger det hver dag
Cykler du langs Søerne? Bor du i Vesterbro? Nyder du Nørrebros gader? Alt det ville have været en 12-sporet motorvej, hvis ikke Jens Kampmann havde stoppet Søringen i 1973. Hele Københavns identitet som cykelby starter med hans nej.
Beslutninger
- •Stoppede al motorvejsbyggeri i København i 1973 trods massivt politisk pres
- •Afviste Søringen — en godkendt 10-12 sporet motorvej langs Københavns Søer
- •Udnyttede oliekrisens momentum til at ændre transportpolitikken fundamentalt
- •Prioriterede kollektiv transport over biltrafik i en tid hvor alle andre lande byggede motorveje
Biografi
Jens Kampmann blev født i 1937 og var socialdemokratisk politiker med en usædvanlig evne til at handle i det afgørende øjeblik. I 1971 blev han udnævnt til trafikminister i Jens Otto Krags regering, og det var i den rolle han traf den beslutning der mere end nogen anden formede det moderne København.
Siden 1958 havde Københavns kommune og staten planlagt et motorvejsnet der ville gennemskære byen. Søringen — en 10-12 sporet motorvej langs Søernes østside — var godkendt af Borgerrepræsentationen i 1959 og af Folketinget i 1964. Bygninger langs Fredensgade på Nørrebro var allerede revet ned. Bispeengbuen, den første del af nettet, stod færdig i august 1972. Alt pegede mod gennemførelse.
Men i 1973 ændrede verden sig. Oliekrisen firdobblede energipriserne. Danmark, der var totalt afhængig af importeret olie, indførte bilfri søndage. Og Kampmann handlede: han stoppede al motorvejskonstruktion i København. Det var ikke en populær beslutning i alle kredse — projektet var godkendt af Folketinget og havde kraftige fortalere i kommunen — men Kampmann holdt fast.
Den 13. juni 1974 erklærede Alfred Wassard, borgmester for Stadsbygning, officielt projektet for dødt. Søerne var reddet. Vesterbro og Nørrebro forblev intakte. Og vejen var banet for den cykelrevolution der i de følgende årtier skulle gøre København til verdens mest cyklede by.
Kampmann fortsatte sin politiske karriere og var senere amtsborgmester i Københavns Amt. Han døde i 2023 — stort set ukendt af den by hans beslutning reddede.