Jørgen Henrich Rawert

Jørgen Henrich Rawert var stadskonduktør i København — ansvarlig for byens fysiske opmåling og planlægning — da branden den 5. juni 1795 ødelagde 909 huse og gjorde over 6.000 hjemløse. Rawerts reaktion var bemærkelsesværdig. Bare ti dage efter branden — den 17. juni 1795 — fremlagde han sammen med stadsbygmester Peter Meyn en komplet genopbygningsplan. Det var hurtigere end nogen moderne beredskabsplan og mere ambitiøst end noget København havde set. Kravene var hårde men nødvendige: alle ydervægge skulle mures i sten. Fundamenter i natursten. Bindingsværk forbudt på gadefacader. Gavlmure skulle strække sig 1,5 alen over taglinjen for at forhindre brandspredning mellem bygninger. Og den mest synlige regel: alle hjørnebygninger skulle have afskårne hjørner — skrå facader der gav plads til brandstiger og vandvogne. I 1728 havde byen også indført brandregulering, men den var blevet ophævet allerede i 1731 fordi mursten var for dyrt. Rawert og Meyns regler holdt. De var strenge nok til at virke, men praktiske nok til at befolkningen kunne følge dem. Den neoklassicistiske by der genopstod fra brandruinerne — med de karakteristiske afskårne hjørner, de murede facader og den stramme regulering — er den fysiske by vi stadig bevæger os igennem i dag. Gammeltorv, domhuset, guldaldergaderne: alt er formet af Rawerts plan. Som sideeffekt blev Danmarks første kreditinstitut, Kreditkassen for Husejerne, grundlagt i 1797 for at finansiere genopbygningen — endnu en institution født af katastrofe. Rawert døde i 1823, stort set glemt. Men hans brandregulering — de afskårne hjørner, de murede facader, stenfundamenterne — definerer stadig Københavns fysiske karakter.