Modernisterne (1900–1970)
Kay Fisker
1893–1965 · Arkitekt — den sociale boligs æstetiker
Bidrag
Designede Hornbækhus (1923) på Nørrebro — 290 lejligheder der beviste at socialt boligbyggeri kunne have arkitektonisk værdighed. Fiskers filosofi om 'den gode bolig' argumenterede for at almindelige menneskers hjem fortjente samme omsorg som slotte og kirker. Han grundlagde den danske tradition for æstetisk ambitiøst alment boligbyggeri.
Du bruger det hver dag
Den tradition at dansk socialt boligbyggeri ikke ligner socialt boligbyggeri — at det faktisk er smukt — den starter med Kay Fisker. Hornbækhus på Nørrebro fra 1923 ser stadig bedre ud end det meste nybyggeri 100 år senere.
Beslutninger
- •Behandlede arbejderboliger med samme arkitektoniske ambition som offentlige monumenter
- •Designede Hornbækhus med grønne gårdrum, gennemlyste lejligheder og elegant murværk
- •Formulerede 'den gode bolig' som arkitekturens vigtigste opgave
- •Valgte dansk murværkstradition fremfor international modernismes beton og glas
- •Uddannede en generation af arkitekter i humanistisk arkitektur som professor på Kunstakademiet
Biografi
Kay Fisker blev født i 1893 i København og uddannede sig som arkitekt på Kunstakademiet. Han tilhørte den generation der stod mellem nationalromantikken og modernismen og fandt en dansk mellemvej: funktionel, human og æstetisk ambitiøs uden at være dogmatisk.
Hans gennembrud kom med Hornbækhus (1923) — en boligkarré på Borups Allé i Nørrebro med 290 lejligheder for arbejderklassen. I en tid hvor socialt boligbyggeri typisk var trøstesløse kaserner, leverede Fisker en bygning med elegant murværk, gennemtænkte proportioner, grønne gårdrum og lejligheder med lys, luft og udsigt. Det var en politisk erklæring i mursten: arbejdere fortjener skønhed.
Fisker formulerede filosofien om 'den gode bolig' — idéen om at boligen er den vigtigste bygningstype, fordi den påvirker flest menneskers hverdag. Han argumenterede for at arkitektens opgave ikke var at lave spektakulære unika-bygninger, men at hæve kvaliteten af det almindelige. Det var en dybt demokratisk arkitekturopfattelse.
Som professor på Kunstakademiet fra 1936 uddannede Fisker en hel generation af danske arkitekter i sin humanistiske tilgang. Hans studerende lærte at god arkitektur ikke handlede om stil eller effekt, men om omsorg for brugeren — lys, plads, materialer, detaljer.
Fisker døde i 1965, men hans arv lever i den danske almene boligsektor der til i dag er internationalt berømt for sin kvalitet. Når turister forundres over at Københavns sociale boliger ligner luksusbyggeri, er det Fiskers filosofi de ser materialiseret.