Genopbygning (1750–1900)
Nicolai Eigtved
1701–1754 · Hofarkitekt — Frederiksstadens og Amalienborgs skaber
Bidrag
Masterplanen bag Frederiksstaden — Københavns mest prestigiøse bydel. Eigtved designede det ottekantet plads (Amalienborg Slotsplads) med fire identiske palæer, de to akser (Amaliegade og Frederiksgade) der mødes i centrum, og forbindelsen fra havnen til Marmorkirken. Det er den mest velbevarede rokoko-bydel i Nordeuropa.
Du bruger det hver dag
Hver gang du ser Livgardens vagtskifte ved Amalienborg, står du midt i Eigtveds plan. De fire identiske palæer, den ottekantet plads, den perfekte symmetri — det er alt sammen én mands vision fra 1749.
Beslutninger
- •Valgte den ottekantet pladsform til Amalienborg — usædvanlig i nordeuropæisk arkitektur
- •Insisterede på fire identiske palæer for at skabe perfekt symmetri
- •Lagde Frederiksgade-aksen så den forbandt havnen med Marmorkirken i ét perspektiv
- •Designede i en afdæmpet dansk rokoko fremfor den overdådige tyske stil han havde lært
- •Planlagde bydelen med en blanding af adelspalæer og borgerhuse for social diversitet
Biografi
Nicolai Eigtved blev født i 1701 i Haraldsted på Sjælland og rejste som ung til Dresden og Rom for at studere arkitektur. I Sachsen lærte han den elegante rokoko-stil der skulle definere hans livsværk, og i Rom studerede han antikkens byplanlægning og barokkens aksiale kompositioner.
I 1735 vendte han tilbage til Danmark og blev hurtigt Frederik V's foretrukne arkitekt. I 1749 fik han opgaven at planlægge Frederiksstaden — en helt ny bydel anlagt i anledning af 300-året for Oldenborg-dynastiets tronbestigelse. Det blev hans hovedværk og et af Europas fineste eksempler på rokoko-byplanlægning.
Eigtveds plan var bygget op omkring to akser: Amaliegade (nord-syd) og Frederiksgade (øst-vest), der krydsede hinanden i en ottekant — Amalienborg Slotsplads. På pladsens fire sider placerede han fire identiske palæer i streng symmetri. Frederiksgade-aksen førte fra havnen gennem pladsen til Marmorkirken (Frederikskirken), der skulle afslutte perspektivet som en kuppel i Roms ånd.
Palæerne blev designet i en afdæmpet dansk rokoko — mindre prangende end Dresden eller Versailles, men med en elegance og harmoni der var uovertruffen i Skandinavien. Eigtved tegnede også Det Kongelige Teater på Kongens Nytorv og flere adelspalæer i den nye bydel.
Eigtved døde i 1754 — kun 53 år gammel og før Frederiksstaden var færdigbygget. Marmorkirken blev ikke fuldført i hans tid (det tog yderligere 120 år). Men hans masterplan blev fulgt, og Frederiksstaden står i dag som et af de mest intakte rokoko-byplananlæg i verden.