Moderne København (2000–)
Nille Juul-Sørensen
1961– · Arkitekt — Metroen og Cityringens stationsdesigner
Bidrag
Chefarkitekt for Københavns Metrostationer — først hos KHR Arkitekter for de originale linjer, senere hos Arup for Cityringen. Designede glaspyramiderne der bringer dagslys ned til perronerne, de modulære stationer der afspejler deres kvarter, og det gennemgående designsprog der gør Metroen til en sammenhængende oplevelse.
Du bruger det hver dag
Hver Metrostation du står i — dagslyset fra glaspyramiderne, de klare farver, den rolige atmosfære — det er Nille Juul-Sørensens designfilosofi. Han formede det rum du venter i hver dag.
Beslutninger
- •Bragte dagslys til perronerne via glaspyramider — eliminerede undergrundsfølelsen
- •Lod hver station afspejle sit kvarter i materialer og farver for lokal identitet
- •Designede brede perroner med klare sigtelinjer for tryghed og orientering
- •Inkluderede stedspecifik kunst på hver station — Metro som offentligt galleri
- •Balancerede modulært systemdesign med individuel karakter — genkendelig men ikke ensformig
Biografi
Nille Juul-Sørensen er arkitekt og den designer der mere end nogen anden har formet københavnernes daglige oplevelse af undergrunden. Som chefarkitekt for Metroens stationer — først de originale M1/M2-linjer i samarbejde med KHR Arkitekter, senere Cityringens 17 stationer hos det internationale ingeniørfirma Arup — har han designet de rum hundredtusinder bruger dagligt.
Hans designfilosofi for Metroen var bygget på to principper: dagslys og identitet. Dagslys blev bragt ned til perronerne via de karakteristiske glaspyramider og lysskakter i gadeniveau — så man selv 20 meter under jorden aldrig mister forbindelsen til overfladen. Identitet blev skabt ved at lade hver station afspejle sit kvarter i materialer, farver og kunstnerisk udsmykning.
Cityringen (åbnet 2019) var det store projekt. 17 nye stationer under det indre København, hver med sin egen karakter men alle inden for et fælles designsprog: hvide vægge, indirekte belysning, klare sigtelinjer og kunstværker af internationale kunstnere. Stationerne er designet til at føles trygge, overskuelige og lyse — modgiften til den klaustrofobi der plager mange metrosystemer.
Juul-Sørensen bragte også en systematisk tilgang til passagerflow: brede perroner, logiske bevægelsesmønstre, tydelig skiltning og ingen blinde hjørner. Stationerne er designet ud fra studier af passageradfærd — hvordan folk orienterer sig, hvor de stopper, hvad de kigger efter.
Hans arbejde er et af de sjældne eksempler på arkitektur der opleves af millioner dagligt uden at de nødvendigvis bemærker det — netop fordi det virker. Det er den usynlige arkitekturs kunst: når rummet føles rigtigt uden at man tænker over det.