Modernisterne (1900–1970)
Peter Bredsdorff
1913–1981 · Arkitekt og byplanlægger — Fingerplanens skaber
Bidrag
Ledte arbejdet med Fingerplanen ved Egnsplankontoret i 1947 — et kontor med en gennemsnitsalder på 29 år. Planen bestemte at byudvikling skulle følge S-togslinjerne som 'fingre' med grønne kiler imellem. Det forhindrede planløs forstadsudbredelse og definerede Storkøbenhavns struktur for altid.
Du bruger det hver dag
Bor du tæt på en S-togsstation? Det er Bredsdorffs skyld. Kan du cykle til en grøn kile inden for 15 minutter? Også hans skyld. Hele strukturen i Storkøbenhavn — fingrene, kilerne, stationsnærheden — blev tegnet af et team med en gennemsnitsalder på 29 år i 1947.
Beslutninger
- •Bandt byudvikling til S-togslinjerne i stedet for motorveje
- •Fastlagde grønne kiler som ubebyggelige zoner mellem byfingrene
- •Definerede 'stationsnærhedsprincippet' — alt vigtigt inden for 1 km fra en station
- •Begrænsede bevidst fingrenes antal til fem for at koncentrere udviklingen
- •Tegnede planen som en hånd — et visuelt greb der gjorde den forståelig for alle
Biografi
Peter Bredsdorff blev født i 1913 og studerede arkitektur på Kunstakademiet, hvor han vandt den store guldmedalje i 1935 under vejledning af Steen Eiler Rasmussen — forfatteren til "København" og "Byer og Bygninger."
Under besættelsen arbejdede Bredsdorff ved Egnsplankontoret, der var blevet oprettet i 1945 for at koordinere planlægningen af hele Storkøbenhavn. Her tegnede han det kort der skulle blive Danmarks vigtigste byplanlægningsdokument: Fingerplanen fra 1947.
Idéen var enkel men revolutionær: byen skulle vokse langs S-togslinjerne som fingre på en hånd, med grønne kiler mellem fingrene. Håndfladen var det historiske København. Hver finger fulgte en jernbanelinje — mod Helsingør, Hillerød, Frederikssund, Roskilde og Køge. Mellem fingrene skulle der være ubebygget natur og landbrug.
Planen var aldrig juridisk bindende, men den blev fulgt nærmest religiøst i 50 år. Den forhindrede den amerikanske type forstadsudbredelse med motorveje og shopping-centre, og den sikrede at alle i Storkøbenhavn altid er tæt på både offentlig transport og grønne områder.
Bredsdorff arbejdede senere som professor på Kunstakademiet og fortsatte med at påvirke dansk byplanlægning frem til sin død i 1981. Men det er Fingerplanen — tegnet som ung mand i efterkrigsårene — der er hans varige monument.