Modernisterne (1900–1970)
Steen Eiler Rasmussen
1898–1990 · Arkitekt, byplanlægger og forfatter — arkitekturoplevelsens filosof
Bidrag
Skrev 'Om at opleve arkitektur' (1957) — en af arkitekturhistoriens mest indflydelsesrige bøger. Ledte Dansk Byplanlaboratorium 1942-48 og var den intellektuelle far til Fingerplanen. Lærte Peter Bredsdorff og en generation af danske planlæggere at arkitektur er noget man OPLEVER med alle sanser — ikke bare ser med øjnene.
Du bruger det hver dag
Hele filosofien om at arkitektur skal opleves — ikke bare fotograferes — den er Rasmussens. Når København planlægges med fokus på hvordan rum FØLES at være i, ikke bare hvordan de SER ud, er det hans tænkning der arbejder. Fingerplanen var hans elev der tegnede den.
Beslutninger
- •Insisterede på at arkitektur er en sanselig oplevelse — ikke et visuelt objekt
- •Ledte Byplanlaboratoriet 1942-48 og skabte miljøet der fostrede Fingerplanen
- •Underviste Bredsdorff og en generation i helhedstænkning om by, natur og transport
- •Skrev 'Om at opleve arkitektur' (1957) — stadig pensum på arkitektskoler globalt
- •Analyserede London som decentral model og bragte idéen hjem til Storkøbenhavns planlægning
Biografi
Steen Eiler Rasmussen blev født i 1898 i København og blev en af det 20. århundredes mest indflydelsesrige arkitekturteoretikere. Han byggede relativt lidt, men hans skrifter og undervisning formede generationer af arkitekter i hele verden.
Hans hovedværk "Om at opleve arkitektur" (1957, engelsk udgave "Experiencing Architecture") argumenterer for at arkitektur ikke kan forstås gennem fotografier eller plantegninger. Den skal opleves: høres, mærkes, bevæges igennem. Akustik, tekstur, temperatur, lys og skala er lige så vigtige som form og proportioner. Bogen er stadig pensum på arkitektskoler fra Harvard til Tokyo.
Men Rasmussens indflydelse på København var lige så konkret. Som leder af Dansk Byplanlaboratorium 1942-48 skabte han det intellektuelle miljø hvor Fingerplanen blev tænkt. Han underviste Peter Bredsdorff på Kunstakademiet og gav ham de værktøjer — den holistiske tænkning om by, transport og natur — der muliggjorde planen. Rasmussen var idéens far; Bredsdorff var dens tegner.
Han skrev også "København" (1969) — en kulturhistorie om byens fysiske udvikling der stadig er standardværket. Og "London: The Unique City" (1934) der analyserede London som en decentral by — et tema han tog med hjem og anvendte på Storkøbenhavns planlægning.
Rasmussen døde i 1990, 91 år gammel. Han var den sjældne intellektuelle der påvirkede både den akademiske verden og den praktiske planlægning. Fingerplanen, den menneskevenlige by-bevægelse og den danske planlægningstradition har alle rødder i hans tænkning.